Orientering vedr. screening af Siberian Husky

Dansk Polarhundeklub har konstateret, at der er opstået bekymring om det faglige grundlag for den screening af danske siberian huskies, der netop er sat i gang. 

Klubben har derfor været i dialog med DKK’s dyrlæge, Helle Friis Proschowsky, samt professor i husdyrgenetik og medlem af DKK’s Sundhedsudvalg, Merete Fredholm, og de har sendt følgende:

Det er beklageligt, hvis der er opstået bekymring eller mistillid til det faglige grundlag for den netop iværksatte screening. Målet med screeningen er helt enkelt at gøre os alle klogere – og etablere et grundlag for den fremtidige dialog.  

Den udtalelse om brugen af DNA-tests til racebestemmelse fra NKU/VK (Nordisk Kennel Unions Videnskabelige Komite – en sammenslutning af de nordiske landes kennelklubber), der har cirkuleret i flere fora, er ikke endelig. Der er tale om et udkast, taget fra et ikke-godkendt referat, og medlemmerne af NKU/VK er fortsat i dialog om den endelige formulering, som vi finder, er lidt for kategorisk. Når udtalelsen har fundet sin endelige form, vil referatet blive offentliggjort på NKU’s hjemmeside.  

Sagen er, at DNA-analyser for racetilhørsforhold kan bruges som et redskab i mange – men ikke alle racer. Racer, der er ”nye” eller rekonstruerede, racer med åben stambog eller racer, hvor der for nyligt er gennemført projekter med raceindkrydsning vil naturligvis ikke være så ensartede rent genetisk, at man kan bruge disse tests. Men dette er, så vidt vi er orienteret, ikke tilfældet for siberian husky. (Red: siberian husky er en single-breed race, hvor stambogen har været lukket siden etableringen af racen for snart 100 år siden.)

Udtalelsen fra NKU/VK nævner også, at FCI kræver tre generationer af samme race, for at acceptere en hund som raceren, og at DNA-tests for race ikke med sikkerhed kan bruges som bevis for dette. De laboratorier, der udfører tests for racetilhørsforhold, angiver ofte hvor stor en procentdel, en hund eventuelt indeholder af en anden race, og viser det grafisk i et familietræ, hvor f.eks. en bedsteforælder er angivet med anden race. Dette er korrekt, at en sådan fremstilling ikke altid er 100% entydig. Et bidrag af anden race på 12,5%, hvilket svarer til en hund af fremmed race i bedsteforældregenerationen, kan også opstå på andre måder, f.eks. hvis der er flere hunde af denne race, der er krydset ind længere tilbage i stamtavlen. Det er dog heller ikke målet med denne undersøgelse at ”bevise” hvor i stamtavlen, en evt. indblanding kommer fra. Det er alene en screening af populationen, der skal gøre os klogere på forekomsten af genetisk materiale fra andre racer i den danske population af siberian huskies.    

Endelig er vi af den klare overbevisning, at den udtalelse, der stammer fra FCI, er videnskabelig ukorrekt. Når der i udtalelsen står at: “between 70 and 80% of the breeds have been having a similar genetic make-up since their creation and an approximate 15-20% keep a direct genetic link with their own breed”, så afspejler det ikke kapaciteten af de moderne tests, der anvendes af de store, velansete laboratorier i dag. De raceprofiler, som den enkelte individuelle hund bliver testet op imod, er her så omfattende og veletablerede, og antallet af DNA-markører så højt (flere hundredetusind), at racernes unikke genetiske fingeraftryk sagtens kan identificeres. 

Vi håber at ovenstående kan medvirke til at afklare det faglige grundlag for screeningen.

Helle Friis Prochowsky & Merete Fredholm.