Vi skal henlede medlemmernes opmærksomhed på bekendtgørelse om anvendelse af hundetrukne køretøjer.
Bekendtgørelse om anvendelse af hundetrukne køretøjer er pr 1.1.2019 trådt i kraft.
Alle medlemmer der benytter sig af kørselstilladelse gennem klubben, bør orientere sig og efterleve bekendtgørelsen uanset om der er tale om træning eller løb..
De aftaler/tilladelser der er indgået med Naturstyrelsen, er alle indgået under forudsætning af at gældende lovgivning overholdes.
Bestyrelsen samt sportsudvalget i Dansk Polarhunde Klub er opmærksom på, at nogle medlemmer kan have behov for at opjustere vogne og grej og fristen fra offentliggørelse af bekendtgørelsen, til årets første løb har været kort. Det påhviler dog det enkelte medlem, at sikre sig at det materiel man stiller med, lever op til bekendtgørelsen.
Vi skal gøre opmærksom på at Klubben ikke har bemyndigelse til at dispensere, hvilket betyder at alle der stiller til løb i vognklasser skal leve op til bekendtgørelsen.
Bestyrelsen henstiller til, at evt. frustrationer ikke går ud over sports udvalget medlemmer, som blot udføre et stykke frivillig arbejde!