Polarhunde er lavet til at yde! De klassiske aktiviteter for polarhunde er naturligvis træk af en slæde/vogn, men der er uendeligt mange andre aktiviteter, man kan deltage i med en polarhund.
Polarhunde egner sig særdeles godt til at bære en kløv - en rygtaske til hunde - og det kan du læse mere om her på siden.
De stærke polarhunde (især Alaskan Malamute og Grønlandshund) er også gode til weightpull. Den disciplin kan du også læse mere om her på siden.
Aktivitetsudvalgene arrangerer løbende forskellige aktiviteter, som alle medlemmer er velkomne til at deltage i. Kig i kalenderen for at se, hvornår de næste arrangementer finder sted.
Hvis du selv har ideer til aktiviteter og/eller lyst til at arrangere noget for klubbens medlemmer, så må du meget gerne kontakte aktivitetsudvalget - eller webudvalget for at få aktiviteten i kalenderen.