Raceportræt
Portræt af Siberian Husky
Siberian Husky [eng: sąj`bεriən `hΛski] er verdens hurtigste race-rene slædehund. Dens middelstore krop er godt beklædt med tæt vejrbestandig dobbeltpels og dens flydende ubesværede bevægemønster genspejler nøje afmålt balance mellem styrke, fart og udholdenhed.
Alt omhandlende denne race udspringer af begrebet ”moderat” - dette uanset om det er hundens udseende eller den hurtighed, hvormed den kompetent udfører sit arbejde som trækhund over store afstande. En Siberian Husky er aldrig tung og klodset, men heller ikke tynd eller spinkelt bygget.
Pelsfarverne varierer meget og er i princippet ubegrænsede, ligesom øjnene kan være blå, brune, amber eller forskellige endog med flere farver i samme øje.
Racen har meget veludviklede flokegenskaber og er en altid venlig, blid og villig arbejdshund samt en god ledsager for den aktive familie med smag for friluftsaktiviteter. Trods sine ellers udtalte flokinstinkter, opfordres til, at en Siberian Husky altid holdes i snor.






