Menu

Log på

10. marts 2018
Orientering vedr. kørsel med hundevogn.

Hermed en kort orientering.

Bestyrelsen modtog i slutningen af november, en henvendelse fra Naturtyrelsens hovedkontor.
Lars Bendix Poulsen, Naturstyrelsen, havde i løbet af efteråret fået genbekræftet, et gammelt svar fra Færdselsstyrelsen ang. kørsel med hundevogn.
Af afgørelsen fra aug. 1998 foretaget af Færdselsstyrelsen, fremgår det - at der ikke må køres med hundevogn, på steder hvor færdselsloven gælder.
Det fremgår af afgørelsen, at man må køre med vogn på skovstier, hvor der ikke er tilladt motorkøretøjer. 

I følge Naturstyrelsen, er der givet besked om ovenstående til styrelsens distrikter. Hvilket vil medføre ophør af tilladelse, til kørsel med hunde og vogn.
På trods af,at mortorkørertøjer er forbudt i de danske skove, så er det færdselsloven der gælder på de skovveje, vi normalt benytter os af.

Da Lars Bendix Poulsen henvendte sig i slutningen af november, var det således med besked om, at vi fremadrettet må forvente afslag, når vi søger om træningstilladelse samt tilladelser til løb.

Nogle af jer, har formodentlig set, at det nu bliver effektueret i Nordjylland, hvor der i år er givet afslag til kørsel i Rold Skov- ja rent faktisk afslag til hele Himmerlands distriktet.

Vi har ligeledes fået bekræftet styrelsens holdning, i forbindelse med vores løb i Vrøgum, hvor den lokale skovfogde dog holdt fast i den aftale der var indgået.

Begrundelsen fra Naturstyrelsen er, at de skal overholde færdselsloven på deres veje- men desværre også, at der er stor søgning fra slædeundefolket og efter deres vurdering et stigende antal uheld med hundespand.

DPHK vil selvfølgelig ikke stiltiende se til, at vores hundesport dør.
Der er nedsat en gruppe, som arbejder med problemstillingen, DKK er inddraget og andre relevante kontakter.
Der er kontakt og samarbejde mellem foreninger,som bliver ramt af ovenstående. På nuværende tidspunkt er der ikke yderligere at tilføje, da det er et kompliceret problem.

DPHK kan tage ansvar for egne medlemmer, vi kan sikre vi er forsvarlig uddannet, at der køres med synlige nr ( tilladelsers ) - at udstyr og vogne er forsvarlige osv.

En klar opfordring er, som den altid har været - have styr på hunde og udstyr og tag hensyn til skovens øvrige gæster!

Er der spørgsmål eller gode ideer, så send dem gerne til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., så bringes de ind i gruppen.

På klubbens vegne
Marianne Schlüter
Formand - Dansk Polarhunde Klub.

 

Go to top